Godkendelse af plejefamilier
For at være plejefamilie skal I have en godkendelse. I kan
enten få en godkendelse som:
- Almen plejefamilie. Den almene godkendte
plejefamilie er godkendt af det sociale tilsyn til at varetage
omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til
moderate støttebehov.
- Forstærket plejefamilie. Den forstærkede
plejefamilie er godkendt af det sociale tilsyn til at varetage
omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate
til svære støttebehov.
- Specialiseret plejefamilie. Den
specialiserede plejefamilie er godkendt af det sociale tilsyn til
at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge
med svære støttebehov.
Muligheden for godkendelse som netværksplejefamilien gennemgås
ikke her.
Hvis I har spørgsmål til godkendelserne, kan I rette
henvendelse til Herning Kommunes familieplejekonsulenter.