Værd at overveje

Her på siden kan I læse om nogle at de overvejelser I bør gøre jer.

Som døgnplejefamilie er det daglige familieliv jeres vigtigste redskab. Dagligdagen bidrager med nærhed, trygge rammer og støtte til et eller flere børn.

Omsorg og nærvær er langt fra nok

Som plejeforældre skal I være voksne, der kan holde til lidt af hvert. Holde til og af børn og unge, der kommer fra svære opvækstvilkår. Børn med ar på sjælen. Børn som kan være behandlingskrævende, og som kan have været udsat for vold og misrøgt. Det kan også være omsorgssvigtede børn som ikke har fået deres basale behov opfyldt.

Det kan være en god idé at tænke over:

  • At der kan gå lang tid med at knytte bånd mellem aflastningsfamilie og barn. I skal derfor være indstillet på, at tilbyde barnet et længere forløb i jeres familie.
  • At jeres familieliv er jeres primære redskab. Derfor er det hele jeres familie, der bliver involveret i beslutningen.
  • At der kan opstå jalousi og andre konflikter mellem jeres egne børn og barnet, I har i aflastning.

At være plejefamilie er ikke et traditionelt arbejde. Det kræver engagement på fuld tid. Plejebarnet har folkeregisteradresse hos jer. Barnet bor der fast hele året og har sit hverdagsliv der. Oftest ser barnet også sine forældre. Forældre har fortsat forældremyndighed.

Det kan være en god idé at tænke over:

  • At det er en fælles opgave for hele familien. Det kræver rummelighed og gode ressourcer.
  • At jeres egne værdier og normer kommer på prøve. Barnet kan komme fra et miljø med helt andre værdier og normer.
  • Hvordan vil jeres egne børn reagere? - og hvordan vil I reagere på det?
  • Hvordan vil jeres familieliv ændres?
  • Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt?
  • At plejebarnets fritidsinteresser, kammerater og omgivelser generelt kan kræve meget af jer.
  • At ofte har barnet manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække plejebarnets behov?
  • Hvordan kan I leve med, at plejebarnet kun er til låns? For eksempel så beholder plejebarnets forældre forældremyndigheden over barnet under plejeforløbet. De kan når som helst forlange plejeforholdet stoppet?
  • Hvordan kan I som familie - trods forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med plejebarnets forældre?
  • Hvordan håndterer I det, at barnets forældre måske ikke altid handler, som I synes er bedst for barnet?
  • Om I er i stand til at samarbejde med forvaltningen og parate til at modtage tilsyn, vejledning og supervision?.
  • Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? - vil det indebære, at det bliver nødvendigt at nedsætte arbejdstiden?
  • At plejeforholdet ofte stopper når barnet fylder 18 år. Der er mulighed for at fortsætte som en efterværnsordning indtil barnets 23. år. Plejebarnet kan herefter oftest have brug for at betragte sig som en del af jeres familie.

At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien. Det kræver rummelighed og gode ressourcer. Spørgsmål I kan stille jer selv:

  • Hvordan kan I som familie - trods forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med barnets forældre? - med resten af familien? - Og med forvaltningen?
  • Hvordan vil I håndtere det, når alle i jeres slægt har en mening om barnet og barnets behov. Og samtidig være loyale overfor kommunens beslutninger?
  • Hvordan vil I håndtere det, hvis barnets anbringelse hos jer rykker på jeres relationer til andre i familien?
  • Hvordan vil samværene foregå?
  • Er I i stand til, og parate til at modtage tilsyn Familieplejen og vejledning og supervision fra familieplejekonsulenten?

Dekorativt billede

Kontaktinfo

Alice Eijgendaal
Funktionsleder
Tlf.: 21543904
Mobil: 21543904
Send e-mail til bufae@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.